rafiki-11
Rifiki - håndlavet chokolade i Uganda
IMG_5828
Fotos: ©Rafiki

Rafiki - håndlavet chokolade fra Uganda

Socialøkonomisk virksomhed

Rafiki betyder ven på swahili. Det er samtidig navnet på den håndlavede kvalitetschokolade, der produceres af et kooperativ af småbønder i Uganda. 

Rafiki er et socialøkonomisk projekt med en klar mission om at at skabe lokale arbejdspladser, ordentlige arbejdsforhold og indkomst til fattige familier. Kakaoen købes direkte hos de små familiebrug, der sikres fair betaling.

Råvarerne kvalitetssikres desuden af den danske chokolademager Gustav Gønget, som selv er bosiddende i Uganda. 

Opgør med chokoladeproducenterne

Rafiki gør op med de store chokoladeproducenters praksis. I stedet for at fragte råvarerne til de vestlige I-lande, forarbejdes chokoladen i hjemlandet og sikrer dermed, at fødekæden er lokalt forankret og at arbejdsforholdene ikke er de slavelignende forhold – ofte udført af børn – kakaobønnerne ellers høstes under. 

Langsigtede løsninger

Overskud fra Rafiki går til sårbare flygtninge, der har søgt tilflugt i Uganda. Uganda har modtaget 1,6 mio. flygtninge de senere år og særligt unge gravide og mødre er en stor og udsatte gruppe. Overskuddet fra Rafiki chokolade går særligt til denne udsatte gruppe, så børnene får nok at spise, bl. a ved at forsyne familierne med værktøj og såsæd, så de bedre kan  forsørge sig selv.  

Rafiki arbejder aktivt med flere af FN’s verdensmål – bl.a. Mål 1, 8, 10 (Afskaf fattigdom, skabe anstændige jobs, økonomisk vækst og mindre ulighed. (læs mere om Rafiki og FN’s Verdensmål)

Rafiki og Jonathan Group

Rafiki er en spændende virksomhed, som vi i Jonthan bestyrelse i skrivende stund kigger nærmere på. Vi har derfor indledt dialog med Rafiki for at undersøge potentialerne for et samarbejde. 

Kilde: Rafiki

COMPANY

Rafiki Chokolade (Muligt projekt)

PRODUCT

Håndlavet kvalitetschokolade

NO. OF EMPLOYEES

Kooperativ af 45 småbønder

JONATHAN GROUP - STAKE

Endnu ikke afklaret

Jonathan Group Logo b/w
All profits from Jonathan Group's investment projects are fully allocated to new, commendable projects in developing countries.